Nordisk Flerfarvehækling

Søndag den 13. marts 2016 kl. 11-16 - OBS. Workshoppen er udsolgt.

 
På denne workshop arbejder vi med den traditionelle nordiske flerfarvehækling. Den har traditionelt været brugt til luffer, huer og tasker og som et element i Korsnæs-trøjerne fra Vasaa i Finland. Nordisk flerfarvehækling giver mulighed for at slå sig løs i fede mønstre og lege med farver, fortæller hækleekspert og forfatter Sidsel Sangild og fortsætter:

Vi arbejder med det grundlæggende farveskift, hvordan man hækler omkring garnet og følger et farvediagram. Men vi går også videre med teknikker til at få arbejdet til at glide hurtigt, hækler en særlig tofarvet opslagning og flere forskellige tricks, der gør arbejdet smukkere og lettere, slutter Sidsel Sangild, som tager modeller med.
 


Husk garn og hæklenåle
Medbring uldgarn i flere farver, der passer til en hæklenål på 3-5 mm samt hæklenåle. Kendskab til luft- og fastmasker forudsættes. På kurset udleveres et kompendium med hækleteknikker.
 
Pris kr. 165 for medlemmer og 210 for ikke medlemmer.
 
 
Flittige Hænder i Vanløse | Tustrupvej 10, st.tv., 2720 Vanløse  | Tlf.: 70272067