Hækling i ét stykke

Mandag den 17. februar 2025 – kl. 18.15 – 21.45
 
Hækling i ét stykke
Afliv myten om hæklet tøj – monteringsfri hækling
Instruktør: Designer og forfatter Charlotte Kofoed Westh
 
         
 
Mød en erfaren hækler og strikker, som altid har elsket at nørde i garn og design. og som de seneste 7-8 år har udarbejdet hækle- og strikkeopskrifter til danske ugeblade.
 
Oprindelig uddannet sygeplejerske og cand.jur, men helliger nu al sin tid til garn, design og forfatterskab.
 
Charlotte Kofoed Westh udgav i 2021 bogen, ‘Nordisk Babyhækling- monteringsfrie modeller til de mindste’ på Turbine Forlaget. Bogen er oversat til engelsk, fransk og tysk på nuværende tidspunkt - og udkommer desuden snart på islandsk.
 
Hun arbejder på to bøger for tiden:
• en bog om Nordisk Egohækling - monteringsfrie modeller til voksne og
• en bog om strik til mænd og store drenge #knittoyourman - præmissen på herrestrik er saddelskulder konstruktion og garn fra lageret.
 
Da det er lysten, som driver værkerne, er der ingen deadlines på disse to projekter.
 
Om selve workshoppen:
Du skal være øvet hækler, som gerne vil vide noget mere.
 
På workshoppen får du et indblik i de flotte resultater, man faktisk kan opnå med hækling og garn.
 
Charlotte deler ud af sin viden og erfaring i at hækle tøj til dig selv. Tøj, som er både klædeligt og uden monteringsarbejde.
 
Konkret vil der på workshoppen blive vist forskellige modeller frem, som er hæklet Top-Down med fx saddelskulder, raglan, rundt bærestykke konstruktion.
 
Få masser af tips og tricks om garn man kan hækle med.
Materialer stillet til rådighed for deltagerne: garnrester.
 
Desuden vil et notat om hækling sendes ud på mail før workshoppens afholdelse.
 
Medbring selv:
Garn og Clover hæklenåle fra 4 mm og større. Garnet skal passe til hæklenålene, være ensfarvet, samt have et tydeligt maskebillede.
Medbring også gerne en hækleopskrift, som har drillet. Den kan der kigges på efter workshoppen.

Følg Charlotte på Instagram for at se hendes kreative udfoldelser @charlottekofoedwesth
 
Pris: medlem: kr. 180,00 – Pris: ikke-medlem 240,00
 
Flittige Hænder i Vanløse | Tustrupvej 10, st.tv., 2720 Vanløse  | Tlf.: 21285176