Vild med Vævestrik - flerfarvet vævestrik ved Strik med Henni
Torsdag d. 5. oktober kl. 19-21
Vævestrik, sommetider kaldet mosaikstrik, er en teknik hvor man tager masker løst af for at skabe geometriske farvede mønstre. Det er flot, sjovt og overraskende nemt. Selvom der dannes flerfarvede mønstre, så strikker man nemlig kun med 1 farve per pind.
I Flittige hænder i Vanløse er hver den 1. torsdag aften i måneden åben for alle uanset medlemskab – og vi forsøger ofte at have noget på programmet på disse torsdage – det er ikke altid det lykkes, men den 5. oktober 2023 gør det.
Arrangementet Vild med vævestrik afholdes i Vanløse Kulturstation, Frode Jakobsens Plads 4, 1., 2720 Vanløse.
Arrangementet er åbent for alle og koster ikke noget, men vi vil gerne have din tilmelding alligevel her.
Henni vil fortælle om vævestrik og vise eksempler på den type mønstre man kan strikke, og så vil hun hjælpe deltagerne i gang med at prøve vævestrik selv.
Henni tager et stort udvalg med af inspirerende vævestrik projekter i det lækre Malabrigo Garn, som hun fører i sin webshop, og der vil være mulighed for at prøve at strikke med garnet, og at købe garn og strikkekits til vævestrikprojekter.
Medbring selv strikkepinde (strømpe eller rund) str. 4 mm – og eventuelt passende garn i forskellige farver.
www.strikmedhenni-shop.dk - til dig der elsker at strikke